Tur til Gram lergrav

Tur til Gram lergrav

Fakta om museet:
Museets udstilling viser fossiler fra Gram Lergrav og fortæller historien om dengang havet dækkede det meste af Syd- og Sønderjylland for 10 millioner år siden.
Tæt på museet ligger Gram Lergrav, hvor man kan finde bl.a. snegle- og muslingeskaller, søpindsvin, krabber, hajtænder og øresten af fisk.


Vi ankom til museet og blev vist om til et sted hvor vi skulle hente en skovl eller en skruetrækker, som vi skulle bruge i lergraven. Herefter var der lidt undervisning inden vi begik os afsted ned mod lergraven. Hen ad evolutionsstien, er der nogle informations skilte, som viser hvad der har været af dyr og planter i løbet af flere milioner af år. Vores underviser fra lergraven fortalte meget omkring leret og om stedet og om hvad man kunne finde og hvorfor det lige var der i leret. 

 
Herefter fik vi frit spil til at kunne grave efter forsiler, som der er meget af i lergraven, både sneglehuse, muslingeskaller, knogler osv. De steder vi gravede fandt vi en masse sneglehuse, som vi kunne tage med hjem. Jeg fandt nogle små muslingeskaller og noget man kan kalde "en rust", som sker når leret får luft, så svovl og jern binder sig sammen og bliver til et stykket rust. 


Kilde: http://www.museum-sonderjylland.dk/naturhistorien.html 

Svampetur

Svampetur

Vi var på svampetur med Ib, og der fik vi kendskab til alle slags svampearter. At der findes røde, gule, grønne og brune svampe. At de kan være store, små, tynde og tykke. At der er spiselige svampe og giftige svampe. At lamellerne på svampene er forskellige efter hvilke art det er. 

Vi fik lov til at gå rundt og finde så mange svampe, som vi overhovedet kunne finde i skoven, lidt uden for Aabenraa by, og vi havde 20 minutter til det. 

Efter det gennemgik vi de forskellige svampe og sorterede dem efter hvilke art og hvordan lamellerne så ud og farven på svampene. Det var spændende at høre om de forskellige svampe som findes i skovene rundt omkring. 

Da vi var færdige med det, skulle vi ud og finde spiselige planter og svampe og bær, som vi skulle tilberede. Vi havde omkring 40 minutter, og vi fandt en masse brombær og andre havde fundet Karljohan svampe, som er en af de svampe man godt kan spise. 

Ib gik igang med at lave svampe i flødesauce, med Karljohan svampe, hvidløgssvampe (kan ikke huske hvad de hedder) og fløde, og så var der smagsprøve bagefter.   

 

Kredsløb for en hund

Kredsløb for en hund

En hunds kredsløb består af: 

• Parring mellem en hanhund og en hunhund i løbetid 
• 2 måneders drægtighed, hvor hunhunden har hvalpene i maven 
• Hvalpene fødes, bliver vejet og tjekket om det er hanhunde eller hunhunde
• Hvalpene bliver opfostret af hunhunden og af familien hunhunden bor ved. Følger moderen og får mælk af hende og er en vildhund i en lille periode, som var det ude i naturen den var blevet født. 
• Når hvalpene er ca. 10-12 uger, kan hvalpene bliver solgt eller vidregivet til andre familier
• Hos de nye familier bliver hvalpene opdraget efter den nye families behov. 
• Herefter lever hunden egentlig bare livet, spiser, leger, går ture og sover
• Evt. sygdom, mange hunde får sygdomme når de bliver ældre.
• Død, mange hunde dør når de er 10-15 år gamle, enten pga. sygdom eller alderdom 

Pædagogiske overvejelser med hensyn til dyreholdet

Pædagogiske overvejelser med hensyn til dyreholdet

Da jeg har valgt at tage en hund, min Yorkshire Terrier Joey påca. 1 år, er overvejelserne meget store da det kan være en udfordring med en hund i en institution. 

• Brugere/borgere:
  Jeg har valgt at jeg gerne vil arbejde med dagtilbud, som betyder børnehaver og vuggestuer. Jeg har valgt at det skal være i børnehave, da aldersgruppen er de 0-6 årige børn og mange børn i denne alder kender rigtig godt til hvad en god og en dårlig ven er. I denne alder er mange børn også bevidste omkring hvad man må og hvad man ikke må med dyr eller mennesker.
  
• Pædagogisk forløb:
  Hvis jeg skulle lave et pædagogisk forløb med en børnegruppe med en hund, ville jeg tage og fokusere på venskaber, da en hund er en rigtig god ven og altid lytte og svare ikke igen. Jeg ville inddrage børnene i at skulle ud til et dyre internat eller et andet sted hen, for at anskaffe den hund der passe til børn i alderen 0-6 år. Jeg ville tage nogle stykker med, så jeg kunne se om hunden ville kunne forholde sig roligt med børnene og børnene kunne lide den hund. Herefter ville jeg som pædagog skaffe foder til hunden og læse litteratur med børnene omkring denne race hunden har, så børnene forstår hvad en hund er (det skal selvfølgelig undersøges inden, hvilken race hunden skal være, inden den bliver købt).  
  Her kan man lave et forløb over et par uger, som handler om venskab, hvad er en god ven og hvad er en ikke så god ven. Snakke og læse om venskaber i bøger og prøve at skabe en relation og venskab til hunden, jeg ville tage med hen på stuen.
  Inden jeg ville begynde at få skabt en relation mellem hunden og børnene, ville jeg snakke med børnene omkring ansvaret at have en hund i en institution og hvad man må og ikke må med en hund. Fortælle dem at nogle gange gider hunden ikke alt hvad børnene vil og det skal man lade den om, om den vil eller ej.
  
• Pædagogens rolle:Pædagogen skal være den oplysende kilde, som kan informere børnene omkring hundens væremåde og hjælpe børnene med at skabe en relation og få nye venskaber til andre børn. Pædagogen skal kunne hjælpe og være den støttende i det pædagogiske forløb der bliver lavet. Pædagogen skal også være den der inddrager børnene når der skal anskaffes hund og være den der får forløbet igang og være den der inddrager børnene i at skulle passe og pleje hunden. Hvis pædagogen anskaffer en ældre hund, skal pædagogen også være den der informere og forklare børnene omkring død, da hunden kan gå hen og dø, når den er gammel, og svare på spørgsmålene der højst sandsynligvis vil komme fra børnene. 

• Eget udbytte af dyreholdet: Jeg har fået meget større viden omkring denne race. Da det er en lidt tidskrævende race, som skal plejes og passes og ud og gå ture flere gange dagligt. Jeg har fået mere viden omkring min egen hund at den har nogle forskellige personligheder i de forskellige situationer han kan være udsat for. 

Kilde: Børn og unge side 14-17 & http://www.123fakta.com/da/yorkshire-terrier-fakta & http://www.gipote.dk/hunde-artikler/678-Skal-din-hund-vaere-en-besoegshund- 

Tur til Fiskeri- og Søfartsmusset i Esbjerg

Tur til Fiskeri- og Søfartsmuseumet i Esbjerg. 

På "Fiskeri- og Søfartsmuseumet" i Esbjerg blev vi taget godt imod af Maja og Asbjørn som arbejdede på museet og var dem vi skulle følge fra kl.10.00 til kl.12.00 ca. Vi startede med at blive vist ind i et lokale, hvor vi skulle have lidt undervisning i hvad musset står for og hvordan de formidler deres ting videre til andre. 

På museet tilbyder de undervisning på 45 minutter til børn, unge og ældre og Asbjørn fortalte at det er ikke et normalt museum, da mange tror og oplever at "normale" museer er kedelige, derfor har de valgt at gå en anden vej i Esbjerg. I Esbjerg gør de det til en oplevelse at være på museum. 

Når Asbjørn har undervisning med nogle børn fra en børnehave, tager de og fokusere på at tilgodese læreplanerne som børnehaverne arbejder efter. Mange børn reagere meget kraftigt når de ankommer til museet, både nysgerrighed, undren, undersøgende, skræk og rædsel. Mange børn vender hurtigt sig når de får lov til at få det i deres tempo og med ro omkring sig. 

Når børn siger "ad" eller "klam", kan det være omverdenen der har påvirket børnene til at sige det, f.eks. har forældre, bedsteforældre, venner eller endda pædagoger meget at sige her, da de skal virke som rollemodeller for børnene. 

Efter en pause på 7 minutter og 30 sekunder blev vi vist ind i et andet rum, hvor der stod 4 plastik baljer med en eremitkrebs og et søpindsvin i. Her fik vi at vide at i de her bakker var der, som børnene tror, et dødt dyr og et levende dyr, da mange børn ikke ved at et søpindsvin er levende. Vi opdelte os i små grupper rundt om bakkerne og måtte rører, undersøge og kigge på dyrene. Selvfølgelig måtte vi også holde med!. 


Efter vi fik lidt fakta omkring de to slags dyr, måtte vi se hvad Asbjørn havde i de to akvarier mit i rummet med håndklæder over. 
I den første var der vand og sand, vi blev spurgt om vi kunne se nogle dyr og det kunne vi godt. På bunden var der nemlig en fisk, en fladfisk, hvor vi efter nærmere kiggen var det en rødspætte. De tre kendetegn på en rødspætte er at den har øjne på siden, er flad og har røde pletter på sig. 


Herefter tog vi fandt i det andet akvarie, i det var der sand og nogle sten og denne gang blev vi også spurgt om der var nogle dyr i. På bunden ved stenen var der en lille fisk og nogle på holdet kendte godt fisken, den hedder nemlig en Ulk. Kendetegnet ved denne er at den har pigge (ikke giftige), kamuflere sig med sine omgivelser og basker med sin hale når den jagter sit bytte, spiser fisk og krabber. 
Den kunne vi også få lov til at holde og kigge nærmere på. 

 

 


Så fik vi frit spil til at kigge på hele "Fiskeri- og søfartsmuseet".

Kilde: og www.fimus.dk/

Tur til Abkær mose

Tur til Abkær mose

En tur til Abkær mose, som ligger ved Haderslev. Vi skulle mødes og gå samlet ud mod Abkær mose, på vej derud stødte vi på en masse dyr og planter som vi snakkede om og fik vist af Ib. Selve mosen består af spagnummos, tranebær planter og kødædendeplanter som hedder soldug, det ligger som et tykt tæppe på mosen, så der er ikke noget vand at se og det tykke tæppe er ca, 6 meter tykt. Førhen nok ca. 20 år siden var mosen fyldt med vand, men efterhånden som årene er gået er der vokset en masse planter hen over og nu er vandet væk, dog er der meget sumpet rundt i terrænet, så man skal passe lidt på med hvor man går. 

Vi fandt frøer, edderkopper, biller, bier, myg og nogle vanddyr (guldsmed og nogle andre biller).  

 

 

Kilde: Bûlow-Olsen, A. og Larsen, S. (1977). Højmose. I: Plantesamfund. (s.42-45). Gyldendals grønne håndbøger.

Tur til Skovly Dimen og Boiskov natur- og udebørnehave

Tur til Skovly Dimen og Boiskov natur- og udebørnehave

Idag d.07 september kl.09.10 mødtes vi foran Skovly Dimen. Det er et sted, hvor udviklings handicappede mennesker og  3 pædagoger arbejder, de udviklings handicappede voksne kan komme i praktik eller arbejde fast, hvor de holder dyr. De dyr de har er høns og får, dyrene bliver passet af de ansatte. Hver medarbejder har en fast dagsrytme, som hænger på en tavle i huset, som bliver gennemgået om morgen og så går dagen igang. Hver ansat har et fast sted de arbejder, f.eks. fletter med pil, slår græs, passer dyrene, kløver træ, syer osv. Alle de arbejdsopgaver er de ansatte blevet introduceret til og har underskrevet papirer, så de andre ved at de godt kan finde ud af hvad de skal have på som sikkerhed inden de udfører arbejdet. 
Mange af de ansatte laver tingene selv og får ikke desideret hjælp til det, men lidt hjælp en gang imellem får de.... 
I huset hvor de spiser mad og holder pauser, hænger der 3 opslagstavler, hvor de ansatte kan komme med forslag og ideer til hvad der skal laves og hvad der skal opretholdes af de ting de i forvejen har. 
Skovly Dimen ligger på et stort område hvor der er plads til frihed, vi fulgte efter Tine og Rasmus, som begge arbejder der. De viste os dyrene, pilmarkerne, broen (som en af de ansatte selv har lavet og renoveret på), laden (hvor alt med pil foregår), huset (hvor de ansatte opholder sig), sansestien (En nyetableret sti, hvor det går op og ned ad bakker, over broer med gelænder ned til et bålsted). 


Bagefter kørte vi til Boiskov natur- og udebørnehave, hvor vi skulle mødes kl.10.30, som er en børnehave der er ude hele dagen og har mulighed for at komme til strand, skov og bygge og undersøge ting og dyr. Børnehaven holder også dyr, får, geder, katte, høns og en af pædagogerne har en hund med. Denne børnehave går meget indfor at børnene skal have grundmotorikken i orden inden de skal i skole og de holder meget fast i at være ude hele tiden uanset vejret. 

- Labyrintsansen
- Taktiksansen 
- Muskel/ledsansen

De 3 begreber fortalte en af pædagogerne os om, at det er de tre vigtigste begreber de arbejder med i børnehaven. Efter vi havde været på høloftet og få en forklaring på de 3 begreber, skulle vi ind i hesteladen og se en film omkring børnehaven i 20 minutter. 
Bagefter måtte vi spørge om spørgsmål, og nogle spurgte til om hvad gør de med sikkerheden?, hvilke forældre har de i børnehaven? Og hvad gør de med det barn der har brug for at være hos en pædagog/voksen gennem hele dagen?......

Så blev vi sluppet fri og vi kunne gå rundt på hele børnehavens legeplads og kigge på de forskellige ting de havde og se resten af dyrene osv. 

En meget spændende dag :-)  

Læsestof: Madsen, M. (2011). Arbejdsliv i naturen. I: Soulié, Tine og Bo Therkildsen (red.): Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse. Side 154-165. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter

Kilde: www.boiskov.dk