Tur til Gram lergrav

Tur til Gram lergrav

Fakta om museet:
Museets udstilling viser fossiler fra Gram Lergrav og fortæller historien om dengang havet dækkede det meste af Syd- og Sønderjylland for 10 millioner år siden.
Tæt på museet ligger Gram Lergrav, hvor man kan finde bl.a. snegle- og muslingeskaller, søpindsvin, krabber, hajtænder og øresten af fisk.


Vi ankom til museet og blev vist om til et sted hvor vi skulle hente en skovl eller en skruetrækker, som vi skulle bruge i lergraven. Herefter var der lidt undervisning inden vi begik os afsted ned mod lergraven. Hen ad evolutionsstien, er der nogle informations skilte, som viser hvad der har været af dyr og planter i løbet af flere milioner af år. Vores underviser fra lergraven fortalte meget omkring leret og om stedet og om hvad man kunne finde og hvorfor det lige var der i leret. 

 
Herefter fik vi frit spil til at kunne grave efter forsiler, som der er meget af i lergraven, både sneglehuse, muslingeskaller, knogler osv. De steder vi gravede fandt vi en masse sneglehuse, som vi kunne tage med hjem. Jeg fandt nogle små muslingeskaller og noget man kan kalde "en rust", som sker når leret får luft, så svovl og jern binder sig sammen og bliver til et stykket rust. 


Kilde: http://www.museum-sonderjylland.dk/naturhistorien.html 

Svampetur

Svampetur

Vi var på svampetur med Ib, og der fik vi kendskab til alle slags svampearter. At der findes røde, gule, grønne og brune svampe. At de kan være store, små, tynde og tykke. At der er spiselige svampe og giftige svampe. At lamellerne på svampene er forskellige efter hvilke art det er. 

Vi fik lov til at gå rundt og finde så mange svampe, som vi overhovedet kunne finde i skoven, lidt uden for Aabenraa by, og vi havde 20 minutter til det. 

Efter det gennemgik vi de forskellige svampe og sorterede dem efter hvilke art og hvordan lamellerne så ud og farven på svampene. Det var spændende at høre om de forskellige svampe som findes i skovene rundt omkring. 

Da vi var færdige med det, skulle vi ud og finde spiselige planter og svampe og bær, som vi skulle tilberede. Vi havde omkring 40 minutter, og vi fandt en masse brombær og andre havde fundet Karljohan svampe, som er en af de svampe man godt kan spise. 

Ib gik igang med at lave svampe i flødesauce, med Karljohan svampe, hvidløgssvampe (kan ikke huske hvad de hedder) og fløde, og så var der smagsprøve bagefter.   

 

Kredsløb for en hund

Kredsløb for en hund

En hunds kredsløb består af: 

• Parring mellem en hanhund og en hunhund i løbetid 
• 2 måneders drægtighed, hvor hunhunden har hvalpene i maven 
• Hvalpene fødes, bliver vejet og tjekket om det er hanhunde eller hunhunde
• Hvalpene bliver opfostret af hunhunden og af familien hunhunden bor ved. Følger moderen og får mælk af hende og er en vildhund i en lille periode, som var det ude i naturen den var blevet født. 
• Når hvalpene er ca. 10-12 uger, kan hvalpene bliver solgt eller vidregivet til andre familier
• Hos de nye familier bliver hvalpene opdraget efter den nye families behov. 
• Herefter lever hunden egentlig bare livet, spiser, leger, går ture og sover
• Evt. sygdom, mange hunde får sygdomme når de bliver ældre.
• Død, mange hunde dør når de er 10-15 år gamle, enten pga. sygdom eller alderdom 

Pædagogiske overvejelser med hensyn til dyreholdet

Pædagogiske overvejelser med hensyn til dyreholdet

Da jeg har valgt at tage en hund, min Yorkshire Terrier Joey påca. 1 år, er overvejelserne meget store da det kan være en udfordring med en hund i en institution. 

• Brugere/borgere:
  Jeg har valgt at jeg gerne vil arbejde med dagtilbud, som betyder børnehaver og vuggestuer. Jeg har valgt at det skal være i børnehave, da aldersgruppen er de 0-6 årige børn og mange børn i denne alder kender rigtig godt til hvad en god og en dårlig ven er. I denne alder er mange børn også bevidste omkring hvad man må og hvad man ikke må med dyr eller mennesker.
  
• Pædagogisk forløb:
  Hvis jeg skulle lave et pædagogisk forløb med en børnegruppe med en hund, ville jeg tage og fokusere på venskaber, da en hund er en rigtig god ven og altid lytte og svare ikke igen. Jeg ville inddrage børnene i at skulle ud til et dyre internat eller et andet sted hen, for at anskaffe den hund der passe til børn i alderen 0-6 år. Jeg ville tage nogle stykker med, så jeg kunne se om hunden ville kunne forholde sig roligt med børnene og børnene kunne lide den hund. Herefter ville jeg som pædagog skaffe foder til hunden og læse litteratur med børnene omkring denne race hunden har, så børnene forstår hvad en hund er (det skal selvfølgelig undersøges inden, hvilken race hunden skal være, inden den bliver købt).  
  Her kan man lave et forløb over et par uger, som handler om venskab, hvad er en god ven og hvad er en ikke så god ven. Snakke og læse om venskaber i bøger og prøve at skabe en relation og venskab til hunden, jeg ville tage med hen på stuen.
  Inden jeg ville begynde at få skabt en relation mellem hunden og børnene, ville jeg snakke med børnene omkring ansvaret at have en hund i en institution og hvad man må og ikke må med en hund. Fortælle dem at nogle gange gider hunden ikke alt hvad børnene vil og det skal man lade den om, om den vil eller ej.
  
• Pædagogens rolle:Pædagogen skal være den oplysende kilde, som kan informere børnene omkring hundens væremåde og hjælpe børnene med at skabe en relation og få nye venskaber til andre børn. Pædagogen skal kunne hjælpe og være den støttende i det pædagogiske forløb der bliver lavet. Pædagogen skal også være den der inddrager børnene når der skal anskaffes hund og være den der får forløbet igang og være den der inddrager børnene i at skulle passe og pleje hunden. Hvis pædagogen anskaffer en ældre hund, skal pædagogen også være den der informere og forklare børnene omkring død, da hunden kan gå hen og dø, når den er gammel, og svare på spørgsmålene der højst sandsynligvis vil komme fra børnene. 

• Eget udbytte af dyreholdet: Jeg har fået meget større viden omkring denne race. Da det er en lidt tidskrævende race, som skal plejes og passes og ud og gå ture flere gange dagligt. Jeg har fået mere viden omkring min egen hund at den har nogle forskellige personligheder i de forskellige situationer han kan være udsat for. 

Kilde: Børn og unge side 14-17 & http://www.123fakta.com/da/yorkshire-terrier-fakta & http://www.gipote.dk/hunde-artikler/678-Skal-din-hund-vaere-en-besoegshund- 

Tur til Fiskeri- og Søfartsmusset i Esbjerg

Tur til Fiskeri- og Søfartsmuseumet i Esbjerg. 

På "Fiskeri- og Søfartsmuseumet" i Esbjerg blev vi taget godt imod af Maja og Asbjørn som arbejdede på museet og var dem vi skulle følge fra kl.10.00 til kl.12.00 ca. Vi startede med at blive vist ind i et lokale, hvor vi skulle have lidt undervisning i hvad musset står for og hvordan de formidler deres ting videre til andre. 

På museet tilbyder de undervisning på 45 minutter til børn, unge og ældre og Asbjørn fortalte at det er ikke et normalt museum, da mange tror og oplever at "normale" museer er kedelige, derfor har de valgt at gå en anden vej i Esbjerg. I Esbjerg gør de det til en oplevelse at være på museum. 

Når Asbjørn har undervisning med nogle børn fra en børnehave, tager de og fokusere på at tilgodese læreplanerne som børnehaverne arbejder efter. Mange børn reagere meget kraftigt når de ankommer til museet, både nysgerrighed, undren, undersøgende, skræk og rædsel. Mange børn vender hurtigt sig når de får lov til at få det i deres tempo og med ro omkring sig. 

Når børn siger "ad" eller "klam", kan det være omverdenen der har påvirket børnene til at sige det, f.eks. har forældre, bedsteforældre, venner eller endda pædagoger meget at sige her, da de skal virke som rollemodeller for børnene. 

Efter en pause på 7 minutter og 30 sekunder blev vi vist ind i et andet rum, hvor der stod 4 plastik baljer med en eremitkrebs og et søpindsvin i. Her fik vi at vide at i de her bakker var der, som børnene tror, et dødt dyr og et levende dyr, da mange børn ikke ved at et søpindsvin er levende. Vi opdelte os i små grupper rundt om bakkerne og måtte rører, undersøge og kigge på dyrene. Selvfølgelig måtte vi også holde med!. 


Efter vi fik lidt fakta omkring de to slags dyr, måtte vi se hvad Asbjørn havde i de to akvarier mit i rummet med håndklæder over. 
I den første var der vand og sand, vi blev spurgt om vi kunne se nogle dyr og det kunne vi godt. På bunden var der nemlig en fisk, en fladfisk, hvor vi efter nærmere kiggen var det en rødspætte. De tre kendetegn på en rødspætte er at den har øjne på siden, er flad og har røde pletter på sig. 


Herefter tog vi fandt i det andet akvarie, i det var der sand og nogle sten og denne gang blev vi også spurgt om der var nogle dyr i. På bunden ved stenen var der en lille fisk og nogle på holdet kendte godt fisken, den hedder nemlig en Ulk. Kendetegnet ved denne er at den har pigge (ikke giftige), kamuflere sig med sine omgivelser og basker med sin hale når den jagter sit bytte, spiser fisk og krabber. 
Den kunne vi også få lov til at holde og kigge nærmere på. 

 

 


Så fik vi frit spil til at kigge på hele "Fiskeri- og søfartsmuseet".

Kilde: og www.fimus.dk/

Tur til Abkær mose

Tur til Abkær mose

En tur til Abkær mose, som ligger ved Haderslev. Vi skulle mødes og gå samlet ud mod Abkær mose, på vej derud stødte vi på en masse dyr og planter som vi snakkede om og fik vist af Ib. Selve mosen består af spagnummos, tranebær planter og kødædendeplanter som hedder soldug, det ligger som et tykt tæppe på mosen, så der er ikke noget vand at se og det tykke tæppe er ca, 6 meter tykt. Førhen nok ca. 20 år siden var mosen fyldt med vand, men efterhånden som årene er gået er der vokset en masse planter hen over og nu er vandet væk, dog er der meget sumpet rundt i terrænet, så man skal passe lidt på med hvor man går. 

Vi fandt frøer, edderkopper, biller, bier, myg og nogle vanddyr (guldsmed og nogle andre biller).  

 

 

Kilde: Bûlow-Olsen, A. og Larsen, S. (1977). Højmose. I: Plantesamfund. (s.42-45). Gyldendals grønne håndbøger.

Tur til Skovly Dimen og Boiskov natur- og udebørnehave

Tur til Skovly Dimen og Boiskov natur- og udebørnehave

Idag d.07 september kl.09.10 mødtes vi foran Skovly Dimen. Det er et sted, hvor udviklings handicappede mennesker og  3 pædagoger arbejder, de udviklings handicappede voksne kan komme i praktik eller arbejde fast, hvor de holder dyr. De dyr de har er høns og får, dyrene bliver passet af de ansatte. Hver medarbejder har en fast dagsrytme, som hænger på en tavle i huset, som bliver gennemgået om morgen og så går dagen igang. Hver ansat har et fast sted de arbejder, f.eks. fletter med pil, slår græs, passer dyrene, kløver træ, syer osv. Alle de arbejdsopgaver er de ansatte blevet introduceret til og har underskrevet papirer, så de andre ved at de godt kan finde ud af hvad de skal have på som sikkerhed inden de udfører arbejdet. 
Mange af de ansatte laver tingene selv og får ikke desideret hjælp til det, men lidt hjælp en gang imellem får de.... 
I huset hvor de spiser mad og holder pauser, hænger der 3 opslagstavler, hvor de ansatte kan komme med forslag og ideer til hvad der skal laves og hvad der skal opretholdes af de ting de i forvejen har. 
Skovly Dimen ligger på et stort område hvor der er plads til frihed, vi fulgte efter Tine og Rasmus, som begge arbejder der. De viste os dyrene, pilmarkerne, broen (som en af de ansatte selv har lavet og renoveret på), laden (hvor alt med pil foregår), huset (hvor de ansatte opholder sig), sansestien (En nyetableret sti, hvor det går op og ned ad bakker, over broer med gelænder ned til et bålsted). 


Bagefter kørte vi til Boiskov natur- og udebørnehave, hvor vi skulle mødes kl.10.30, som er en børnehave der er ude hele dagen og har mulighed for at komme til strand, skov og bygge og undersøge ting og dyr. Børnehaven holder også dyr, får, geder, katte, høns og en af pædagogerne har en hund med. Denne børnehave går meget indfor at børnene skal have grundmotorikken i orden inden de skal i skole og de holder meget fast i at være ude hele tiden uanset vejret. 

- Labyrintsansen
- Taktiksansen 
- Muskel/ledsansen

De 3 begreber fortalte en af pædagogerne os om, at det er de tre vigtigste begreber de arbejder med i børnehaven. Efter vi havde været på høloftet og få en forklaring på de 3 begreber, skulle vi ind i hesteladen og se en film omkring børnehaven i 20 minutter. 
Bagefter måtte vi spørge om spørgsmål, og nogle spurgte til om hvad gør de med sikkerheden?, hvilke forældre har de i børnehaven? Og hvad gør de med det barn der har brug for at være hos en pædagog/voksen gennem hele dagen?......

Så blev vi sluppet fri og vi kunne gå rundt på hele børnehavens legeplads og kigge på de forskellige ting de havde og se resten af dyrene osv. 

En meget spændende dag :-)  

Læsestof: Madsen, M. (2011). Arbejdsliv i naturen. I: Soulié, Tine og Bo Therkildsen (red.): Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse. Side 154-165. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter

Kilde: www.boiskov.dk

Joey

Joey

 Lidt om Joey.....

• Racen Yorkie: 
  Joey er en blandingshund, da moren ikke er ren Yorkie og faren er ren Yorkie. Derfor har Joey ikke den "rigtige" pels farve som rene yorkie hunde.  
• Født:
  Han er født d.13 juli 2014 i et kuld på 5 hvalpe, 2 drenge og 3 piger. 

• Familie til Joey:
  Moren til Joey hedder Bella.
  Faren hedder Bailey.
  Joey og Bailey ses ofte da det er mine svigerforældre der ejer Bailey.
  Joey har 3 søstre og 1 bror, som alle bor i Syddanmark, vi har dog ingen kontakt med ejerne til hundene.
• Hvor bor Joey? Er der plads til at have en Yorkie i en lejlighed? 
  Joey bor min kæreste og jeg i Aabenraa i en 2 værelses lejlighed, med masser af plads til at lege og løbe rundt på. Vi har også en stor have hvor Joey kan løbe frit, da vi trænet ham i at blive inde på havens område.

• Hvad spiser en Yorkshire Terrier? Hvor ofte skal den have mad? Er det noget specielt foder der skal til?
  Joey spiser Profine adult foder med laks og kartofler, som hjælper på hans pels, han får 200 gram foder og det holder i 2 dage.
• Dagaktiv eller nataktiv?  
  Joey er dagaktiv, da han sover på samme tid med mig, når jeg går i seng om aftenen. Hvis der ikke bliver leget med ham, ligger han også om dagen og sover.
• Socialisering:
  Joey får 1-2 gåtur hver dag, da denne hunderace har brug for at komme ud og røre sig.
  Joey får en passende socialisering med andre hunde, da mine svigerforældre har 2 hunde i samme race og mine forældre har 1 hund som er en labrador.  

Fakta om Yorkshire Terrieren

Fakta om Yorkshire Terrieren 

- Racen blev ”startet” tilbage i 1880’erne, da fattige arbejdere fra Skotland søgte jobs i Yorkshire i England, og medbragte deres egne arbejdshunde. 

- Den var særlig velegnet til at tage rotter i minerne INDEN mandskabet gik ned, og til dette formål blev den brugt, dengang vejede racen dog omkring 6 kg. Den var lige så lynende hurtig som dem vi kender i dag. 

- Yorkshire terrieren er utrolig intelligent, den nyder at blive udfordret og løse opgaver, hjælpe til med forskellige ting i hjemmet, agility og svømning kan de også godt lide.

- Terrierens jagtinstinkt er bevaret og selv om yorkien holdes som familiehund, må man ikke glemme at jagthunden ligger skjult i hunden.

- Yorkshire terrieren er generelt utrolig modig, nysgerrig og noget gøende, det er jo en ”alarmhund” - der nok skal alarmere sin flok (familie) hvis noget galt er på færde, den kaster sig gerne og modigt ud i et slagsmål for at redde sin familie – selv om den på forhånd vil tabe – for den tror selv den er en langt større hund end den er – den har et ego uden lige og den er utrolig elegant og yndefuld på en og samme tid.

- De er intelligente, charmerende, livlige og aktive, legesyge og altid med på narrestreger og oplagt til sjov og ballade, de har dagligt behov for flere gåture og udfordringer ude som inde.

- Kan godt lide grave i jord 

- Yorkiens krop er kompakt og firkantet med en glat lang silke pels delt på midten af en lige skilning, pelsen hænger fint, smukt og lige ned på begge sider af hunden, hvis den er langhåret. Hårtoppen er smukt og lige ned på begge sider af hunden. Ørene skal stå op og være rettet fremad. 

- Hunden vejer ca. 2 til 4 kg.

- Hunden skal have en del pelspleje da hunden har meget pels og skal børstes meget, hvis man ikke klipper eller trimmer hunden et par gange i løbet af et år.

- Hunden har behov for hvis antal gram af foder og måles efter et skema som er på poser af foder. 

- På trods af deres skrøbelige helbred og de potentielle sygdomme, lever Yorkshire Terriere genenrelt 10-15 år, hvilket gør dem til nogle længstlevende hunde. 
  
Kilde: http://www.hunderacer.info/hunderacer/yorkshire-terrier/

Mit dyrehold

Mit dyrehold

Jeg har valgt at skrive om min hund "Joey", som er en yorkshire terrier, han er 1 år og 2 måneder.
Han er en rigtig lille laban, men også en meget lærenem hund. Han har lysebrun pels og har en sort/brun hale. 

Tur til Åbæk strand.

Tur til Åbæk strand.

Vi skulle en tur til Åbæk strand som ligger lidt ude for Aabenraa by, så vi kørte derud, vi skulle ud og kigge på havets bund og fange en masse dyr. Dagen inden havde vi skulle læse omkring havets bund, livets system, rejer, tang, orme, snegle og muslinger, så vi havde en ide om hvad vi fangede og hvordan de forskellige arter ser ud. Vi fik udleveret en seddel af Ib og så gik konkurrencen ellers igang med hvem der kunne finde flest forskellige dyr i vandet. 

I min gruppe fandt vi rejer (Store og små), snegle, blåmuslinger, hvide muslinger, krabber, søstjerne osv. Bagefter kogte Ib nogle af de store rejer så vi kunne smage på dem.


Billederne viser hvordan vi fangede og vores egen nysgerrighed for at finde og undersøge dyrene. 

Denne slags aktivitet er rigtig god til børn da vaders og rejestygenettene sagtens kan fås i børne størrelse så de kan hjælpe og prøve det. En hyggelig og spændende aktivitet, der er udfordrende og giver blod på tanden for at finde andre slags dyr i vandet og på bunden af havet. 

 
 




Kilde: 
- Wohlgemuth, O. (2004). Livets system. I: Håndbog i naturpædagogik. (s.58-78.) Forlaget politisk revy.
- Nielsen, P. (2008). På stranden & Hvad er tang? & En historie om skaller. I: På jagt efter små dyr på Stranden. (s.4-5 og 12-13 og 16-19). Gyldendal.
- Servé, K. (1996).  Børsteorme & Hestereje og tangreje & Strandkrabbe & Muslinger. I:Smådyr på lavt vand ved kyst og i vade, (s. 12-13 og 22-23 og 24-25 og 30-31). OP-forlag. 

Kuglebane

Kuglebane i undervisning

Her idag i skulle vi lave en kuglebane, vi aftale på holdet at vi skulle lave den langsomste bane, vi ville tage tid på hvor lang tid banen tog for kuglen at komme igennem, vi måtte prøve tre gange og den bedste tid blev skrevet ned, vi måtte lave med alle materialer i rummet. Denne aktivitet egner sig godt til børnehavebørn og SFO børn, da de nemmere kan være med til at lave baner og udtænke ideer.

I min gruppe tænkte vi meget over hældning, længde, friktion og indholdet i banene skulle være. Vi gik igang med at finde ting/materialer til banen, vi fandt vat, ispinde, elastikker, sandpapir, toiletruller, køkkenruller, træklodser, tape, plastikkrus, en sushimåtte, limpistol. 

Billeder herunder viser hvordan vi havde sat banen op, 

efterhånden som der kom flere og flere dele på banen, 

afprøvede vi banen, rettede til, lavede banen om flere

gange i løbet af den 1½ time vi fik til at færdiggøre

banen inden vi skulle vise og fortælle om det til resten

af holdet. 

Billedet ovenover er det færdige resultat af banen og den blev afprøvet og desværre var vores bane ikke så langsom som nogle af de andres.. Vores tog ca. 5 sekunder og 89 milisekunder....

Video af vores bane :-)

Gruppe: Mette, Bettina, Christina og Sanne